Når du er – eller føler dig – ensom, kan det være, fordi du synes, det svært at opnå en god kontakt med andre. Du kan opleve, at du ikke bliver forstået. Du kan opleve, at andre ikke respekterer dig. Du kan opleve, at du bliver overset eller forbigået. Du kan godt kende mange personer, men alligevel føle dig ensom.
De ensomhedsfølelser, der kan give dig kontaktproblemer, kan handle om
- kommunikation og kontaktsvigt fra barndomsoplevelser
- manglende selvtillid og selvværd
- manglende tro på, at du er noget værd som menneske
- manglende tro på, at nogen har brug for dig og det, som du giver i et fællesskab
Samtalerne kan hjælpe dig med
- indsigt i din måde at handle på eller gøre ting, som du ikke selv ønsker at gøre
- at arbejde med at have det godt med at være alene med dig selv
- at arbejde med nogle mål for hvordan du kan skabe bedre kontakt til andre
- at arbejde med hvordan du kan gøre dig synlig – være assertiv på en positiv måde

Man kan være alene, og ikke føle sig ensom. Man kan være sammen med mange og føle sig ensom. Ensomhedsfølelser har mange sider og kan fortælle hvordan du har det med dig selv.