skip to Main Content

Hvordan kommer jeg i kontakt med en psykolog? Hvad skal jeg fortælle eller spørge om? Er mine problemer reelle. Hvad tænker psykologen om mig og mine problemer?

Det kan sommetider kræve lidt overvindelse at tage kontakt til en psykolog.

Hvis du ønsker at komme i kontakt med mig, har du følgende muligheder

Du kan

  • sende en sms
  • ringe til nummeret via teksttelefon og evt. lægge en besked
  • sende en mail, hvor du kan fortælle lidt og få svar på nogle konkrete spørgsmål
  • sende et almindeligt brev
  • Alle henvendelser bliver besvaret indenfor kort tid

Ved henvendelsen får du oplyst, om du har henvendt dig til den rette psykolog. Det kan godt ske, at der i forbindelse med nogle problemer er brug for samarbejde med en læge, og måske har du blot brug for 1-2 rådgivende samtaler.

Den første samtale indeholder som regel en afklaring af dine problemer og dine ønsker.

Efter den første afklarende samtale kan man evt. aftale, hvad der videre skal ske.

Alle samtaleforløb er individuelle. Arbejdsmetoderne er derfor også individuelt tilpasset.

Ved mine arbejdsmetoder kan du få mærkbart udbytte af 6-8 samtaler, hvor du kan få redskaber til at ændre de ting du ønsker.

Det første skridt er altid svært – men ved første kontakt, er du allerede kommet et skridt videre.

Her holdes der fokus på hvad der skaber trivsel og glæde frem for det, der skaber negative følelser og dræner os for energi.

Det kan handle om grundlæggende basale behov frem til selvrealisering. Det kan handle om relationer som kærlighed, familie, venskaber, arbejdsliv.

I mit arbejde lægger jeg vægt på, at hver enkelt finder eller henter sine ressourcer til livsvarigt vækst og løbende selvregulering af livs ønsker. I din proces, er det kun dig selv, der kan formulere dit mål.

Back To Top